Type: Rækkehuse - Areal: 2.556 m² - Status: Igangværende - Placering: Holbæk - Bygherre: Privat
Arkitektrådgivning: Skitseprojekt
Bebyggelsen “Strandgården” består af 19 rækkehuse i 2 plan, der er fordelt på 13 boliger med et areal på ca. 112 m² og 6 boliger med et areal på ca. 120 m². Bebyggelsen har et samlet areal på ca. 2.176 m² og et overdækket parkeringsareal på ca. 380 m². I alt ca. 2.556 m². Grunden ligger ud til Strandmøllevej i Holbæk og har et samlet areal på 6.430m². Bebyggelsesprocenten er 40%.
Bebyggelsen betjenes af en boligvej, der har tilkørsel fra Strandgårdsvej og forsyner alle boliger i bebyggelsen. Bebyggelsen ligger på en skrånende grund med udkig til Holbæk Fjord. Boligerne forskyder sig opad i terrænet og alle boliger får udsigt over fjorden.
Selve boligerne består af to etager, der ligger som to klodser forskudt på hinanden. Således skabes der rum for overdækket parkering og indgang under den fremskudte øverste klods. Ovenpå den nederste kasse skabes der således også rum for to terrasser på taget, hvorfra man både kan nyde udsigten over fjorden mod nord samt solen fra syd. De forskudte plan skaber en dynamisk bebyggelse, der er koncentreret på et lille areal, og som skaber stor åbenhed i bebyggelsen og mange kig igennem de åbne parkeringslommer.
Bebyggelsen set fra Strandgårdsvej
Satellit
Situationsplan
Axonometri af bebyggelsen
Koncept for bebyggelsen
Visualisering af bebyggelsen