Type: Masterplan, landsbyudvikling - Areal: 25.000 m² - Status: Igangværende - Placering: Tuse Næs, Holbæk - Bygherre: Privat investor
Arkitektrådgivning: Vision og skitseprojekt
Vision til udvikling af et nyt landsbyområde på Tuse Næs. Området, der ønskes udviklet dækker et areal på godt 200.000 m².
De sydvendte bakker, der ligger lige nord for Hørby på Tuse Næs, foreslås udviklet til en bæredygtig og landskabelig bydel. Fra bakkerne er der udsigt til Holbæk og Holbæk fjord. På baggrund af stedets beliggenhed, kræves der en særlig nænsomhed, når man udvikler et nyt boligområde, så disse kvaliteter bevares og fremhæves.
Udgangspunket for denne vision er at skabe en bebyggelse, som samtidig gør bakkedraget til et åbent naturområde for alle beboere på Tuse Næs.
Vi ønsker at afstanden mellem bebyggelse og natur mindskes og menneskets udfoldelsesrum forstørres. Det foreslås at skabe en bebyggelse, hvor man kan bo anderledes. Hvor man kan bo med naturen, nær vådområder, mellem træerne, mellem det høje græs, tæt på dyr og fugle.
Bebyggelsen samler sig i nogle mindre “landsbyer” med det store landskab rundt omkring. Det er intentionen at boligerne derved ligger tæt og kun har et mindre privat uderum omkring sig for i stedet at åbne op for store fælles grønne områder mellem husene og give plads til en stor eng igennem boligområdet.
Bebyggelsen ønskes opført med mange forskellige størrelser af huse, der giver mulighed for at børnefamilier, ældre og unge kan bo sammen og blandt andet via fælleshuse og fælles grønthaver får mulighed for at dyrke fællesskabet med hinanden.
Den nye bydel forankres som en nyfortolkning / videreudvikling af engområderne og bakkedragene ned mod fjorden. Det søges herigennem at holde området åbent og frit tilgængeligt for alle borgere på Tuse Næs, som så kan bevæge sig igennem området og nyde udsigten fra bakkedragets højdepunkt. På den måde skaber byområdet en særlig identitet for området, der er med til at gøre byudviklingen attraktiv for både tilflyttere og stedets nuværende beboere.
I en Traditionel paracelhusudstykning er der langt imellem husene og hver parcel er omkranset af en stor privat have. Denne udstykningsform tager meget plads til relativt få boliger og levner ikke plads til natur og biodiversitet. Vi samler bebyggelsen i mindre boligklynger med små private opholdsarealer og store fællesarealer. Boligklyngerne samles i grupper med fælles gårdmiljø og fælles parkering. Ved at fortætte bebyggelsen og gøre mere areal fælles, optager bebyggelsen mindre plads og giver mulighed for at udlægge store områder til natur og biodiversitet.
8 gårde på Tuse Næs. I det åbne landskab ligger de eksisterende gårde som klynger af huse omkranset af læskabende beplantning. Disse Gårde har forskellig størrelse og de største i området har et fodaftryk på næsten 5.000 m². Gårdenes klynger består af både små og store bygninger med forskellige typologier, men som sammen danner en fælles enhed. Bebyggelsen på Hørby bakker tager afsæt i denne typologi og skala.
Landskabet falder næsten 20 meter fra det højeste punkt på bakken og ned til Tuse Næs Vej. Det store fald giver mulighed for en skabe en bebyggelse, der følger landskabet, så boligerne ligger i forskellig højde og dermed kan kigge over hinanden. Dette betyder også, at hele området får store kig ud over landskabet og fjorden. Ved at gruppere bebyggelsen i fortættede enheder, der ligger i forskellige niveauer, skabes en åben bebyggelse hvor landskabet og udsigten spiller den bærende rolle.
Landskabet går fra monokultur til rekreativ biodiversitet. Fra at være et utilgængeligt område med én enkelt afgrøde, udlægges store dele af bakkerne til et fælles naturområde for alle beboere i området.
Den foreslåede bebyggelse samler sig i 3 områder som landsbyer omgivet af det store åbne landskab. Landsbyerne består hver af 3 gårde og hver gård består af flere boligklynger. Landsbyerne danner rammen om det store fællesskab, hvor gården rummer det tætte og nære fællesskab. I landsbyfællesskabet er der mulighed for at mødes på fælleden eller lave vejfester og lignende. Hver landsby tænkes at rumme sin egen identitet. Dette kunne komme til udtryk i landsbyens placering i landskabet eller ved særlige fællesområder eller landmarks. Til hver landsby knyttes områder til dyrkelse af grøntsager, legearealer og boldbaner. Ude i landskabet tænkes der at etableres punkter eller nedslag, hvor nærheden til naturen kan udfoldes. For eksempel et udsigtspunkt, en brygge i en regnvandsø, et shelter osv. Derved kan naturen udenfor landsbyerne indrammes og bruges af både landsbyens beboere, men også af resten af den samlede bebyggelse og af hele det omkransende lokalsamfund.
I midten mellem boligklyngerne ligger gårdens hjerte. Her er fælleshuset og de nære fællesområder. Mod periferien af gårdbebyggelsen ligger de private terrasser, der vender sig mod det store og mere vildtvoksende landskab udenfor gården. Bebyggelsen åbner sig op i forhold til omgivelserne. Mennesker og natur inviteres indenfor i det centrale gårdmiljø. Udsigten indrammes af boligklyngerne og det store landskab åbner sig op, når man bevæger sig ud fra gården.
Boligernes mindre private terrasser omkranses, hvor det er nødvendigt, af en støtteplint ( bl.a. i forholdt til tilgængelighed ) og kan her beplantes med buske på skråningen ned mod det mere vilde fælles landskab. Dermed markeres overgangen mellem det private og fælles, alt imens bebyggelsen naturligt smelter sammen med omgivelserne. Indenfor området skabes jordbalance. Således skal jord, der fjernes et sted i området finde anvendelse et andet sted i umiddelbar nærhed, så de store landskabstræk bevares.
Gårdene ligger sammen som enheder i landsbyerne. Gårdene består af flere boligklynger, der hver rummer 3-4 boliger. I midten af gården ligger parkeringsarealer, depotrum, fælleshus og fælles opholds og legearealer. Parkeringen er således ikke synlig i landskabet. Gården danner rammen om det nære fællesskab, der kan dyrkes i gårdens indre. Boligklyngerne ligger omkring gårdrummet med indgange til boligerne herfra. Boligerne ligger ikke uniformt som almindelige rækkehuse, men som klynger af boliger i forskellig størrelse, højde og retning. Herved orienterer boligerne sig alle ud til det store åbne landskab og får hver en lille ugeneret terrasse. De private udearealer er bevidst holdt som mindre arealer, der er nemme at holde og tilstrækkelige for de fleste. De store fællesarealer rummer alle de øvrige havefunktioner som boldspil, dyrkning mv. Tanken er at beboerne deler arealerne og dermed får flere funktioner og større områder til rådighed. Samtidig kan boligerne samles i tættere klynger for at give pladsen tilbage til naturen og landskabet.